23 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25618 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :Fangstrapport.dk
9,5 kg. Kystørred fra Frederikshavn 
Torsdag d. 17 maj 2001 - af  Lars Aagaard  Læst 878 gange.
Mit livs fisk - Jes Carlsen's beretning fra Fangstrapport.dk

Søndag den 29. april kørte jeg en tur på Rugholmen for at se om jeg kunne overliste en enkelt havørred. Jeg var derude ved godt 19 tiden, jeg parkerede bilen, og samtidig med mig ankom endnu en lystfisker. Vi fik hurtigt rigget kystgrejet til, og da der var andre lystfiskere derude, var pladsen på spidsen af revet ved at være lidt trang.

Jan valgte at begynde på den store sten midtfor, mens jeg prøvede på nordspidsen.
Vandet var helt brunt i et 25 meter bælte hele vejen omkring revet, men udenfor så det klart ud. Jeg kastede nok 10 kast, hvorefter det sagde bang helt ude i kastet, stangen bukkede og jeg kunne mærke det var en stor fisk, umiddelbart efter begyndte den at rulle i overfladen, den piskede nærmest vandet til skum.

I samme nu råbte en anden lystfisker at han troede at det var en nedgænger, sådan som den slog i overfladen, men vi skulle snart komme på andre tanker. Fisken begyndte at gå dybt og faktisk blev den meget medgørlig, og jeg fik den helt ind til land hvor den begyndte at ligge og rode ved noget tang, jeg flyttede mig ind midt på revet, hvor der ligger en stor sten ude i vandet, den stillede jeg mig op på, og fik langsomt fisken helt ind. Ingolf har et meget stort fangstnet og han var heldigvis derude. Han stillede sig foran stenen, som jeg stod på. Fisken kom tættere mod land og bare 2 meter før netrammen eksploderede den i et meget langt udløb. jeg famlede i lommen og fiskede mit kamera op, og bukkede mig ned og lagde kameraet på stenen. Jan som stod inde på land, vadede ud og tog kameraet, og jeg sagde til ham at han skulle tage nogle billeder, da jeg ikke troede at fisken nogensinde kom på land.

Jeg fik dog fisken til at vende igen og den begynte ligeså langsomt at følge med ind, da den var 5 meter fra netrammen viste den sig i overfladen og der var en af de andre lystfiskere som fulgte fighten bagved der udbrød:prøv at se den hale, hvorefter en anden svarede det er bare rygfinnen.

Der må jeg nok indrømme jeg for alvor blev nervøs, fisken virkede imidlertid til at være træt. Ingolf stod stadig tålmodig foran stenen, og jeg fik fisken helt hen til netrammen og Ingolf fik den i nettet og ville lige løfte den op på stenen som han havde meget besvær med. Vi fik med fælles hjælp fisken ind på stranden og mine ben rystede meget. De andre lystfiskere blev hurtigt enige om at den vejede omkring 10 kilo, og jeg var målløs, da jeg ikke tidligere har fanget Havørreder over 2 kilo.

Vi blev enige om at få den vejet på Strandby fiskeauktion, vi var to mand der kørte derind, vægten stoppede ved 9,52 kilo. Vi kørte tilbage til Rugholmen tog fisken med ned på stranden, hvorefter vi sad og nød en stille pilsner mens solen gik ned bag ved klitterne i vest og synet af den fede Havørred som lå på stenen der mest af alt mindede om en pattegris, vil jeg helt sikkert aldrig glemme.

Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard